Cykelrejsen “Castelina til Brunello”
Pris: 9.400 kr pr.person i delt dobbeltværelse
(+1.600 kr. for enkeltværelse)
Du/I ankommer til Castellina in Chianti og indkvarteres på hotellet, hvor værelserne vil være klar til check-in fra kl. 15.00.
Informationsmøde kl. 17.00: Jeres rejseledere Lone og Steen byder velkommen til gruppen over en lille snack og et glas vin. Der bliver en kort introduktion til hinanden, til ugen og praktiske informationer.
Byvandring kl. 19.00: Vi tager en lille tur rundt i vores skønne by Castellina, og vi ender på restauranten, hvor vi skal spise.
Aften: Velkomsmiddag kl. 20.00 på restaurant (inkluderet i prisen).
Efter morgendukkert og morgenmad i haven – hvor alle kan smøre en ”lommemad” til dagens etape – kommer Gippo Bike med cyklerne og vi gør klar til vores første fælles cykeltur.
Dagens rute mod Panzano starter på smukke, snoede veje mellem vinmarker, med flotte nedkørsler og pæne stigninger – vi cykler lige midt i vinområdet Chianti Classico.
Velankommet til Panzano kan vi nyde den fantastiske udsigt over de grønne vinmarker, inden vi går på opdagelse på lokale marked.
Her i Panzano deler vi os. Har du ben og lyst til at fortsætte, kan du cykle af snoede, bakkede veje til Greve sammen med Steen. På torvet i “Piazza Matteotti”, er der mulighed for at få en kop kaffe og lidt mad. Denne tur bliver ca. 65. km i alt.
Du kan også vælge at nyde Panzano lidt længere og cykle hjemad med Lone. Denne tur bliver ca. 45. km i alt.
Begge ture går hjemad via den smukke bjerglandsby Radda.
Efter dagens etape mødes vi på den lokale bar i Castellina til en forfriskning eller i poolen til fælles afkøling.
Aften: Kl. 19:30 går vi fra hotellet til en restaurant i byen.
Vi starter med en smuk nedkørsel til Siaggia – Poggi Bonsi. Herefter en smuk opstigning til toppen af Chianti. Vi gør holdt midt på stigning ved den lokale kaffebar.
Ønsker du en lidt længere ruter, ca. 65 km., cykler vi til Sicelle og Radda.
Efter dagens etape mødes vi på den lokale bar i Castellina til en forfriskning eller i poolen til fælles afkøling.
Aften: Kl. 19:30 går vi fra hotellet til en restaurant i byen.
Efter tre skønne dage i Castellina cykler vi til den nye destination Trequanda.
En smuk og afvekslende rute på ca. 70 km og 1100 hm. Vi cykler gennem flere små byer og holder kaffe- og frokoststop undervejs.
Vi skal bo på en økologisk vingård med egen produktion af vin og olivenolie.
Velankommet bliver vi taget godt imod med et glas af deres fremragende vin og en lille snack.
Din bagage bliver transporteret fra hotel til hotel.
Aften: Kl. 19:30 vi spiser aftensmad på gårdens egen restaurant, der laver mad med lokale råvarer.
Vingården har hele 2 swimmingpools, egen vinkælder og en betagende have og flotte udsigter, så dagen kan bruges som en nydelsesfuld hvile dag, hvis de trætte stænger trænger til det.
For dem der vil cykle, går turen til byen Asciano, her kommer vi bl.a. tæt på det spektakulære område ”Crete Senesi” meget smukt og anderledes.
Det er også muligt at gå til Trequanda. En lille skovsti går langs deres vinmarker op til byen, som til fods let nås på ½ times tid. Her kan man nyde den lille by.
Inden aftensmad skal vi have en rundvisning på gården og smage deres vine bl.a. Brunello Fattoria dei Barbi.
Aften: Vi spiser aftensmad på gårdens egen restaurant, der laver mad med lokale råvarer.
Vi slutter rejsen med at cykle fra Trequanda til Montalcino, hovedbyen for de berømte Brunello vine.
Her besøger vi en lille økologisk producent af både vin og olivenolie.
Efter rundvisning i kælderen og i marken skal vi smage på deres Brunello vine på den skønne terrasse.
Herefter bliver vi og alle cykler hentet og kørt tilbage til vores udgangspunkt i Castellina i Chianti, til den sidste overnatning.
Din bagage bliver selvfølgelig også transporteret tilbage til Castellina
Aften: Velfortjent afskedsmiddag i Castellina.
Efter en skøn og aktiv cykelrejse for livsnydere siger vi farvel og på gensyn i Toscana!
Check-ud af værelserne senest kl. 11.00 – eller efter aftale.
Hvis I har bestilt transport til lufthavnen i Firenze eller Pisa, bliver I hentet ved hotellet.
Der kan forekomme ombytning af dagene eller småjusteringer til programmet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nye rejser,
ledige pladser og nyt om events.