Vi har samlet de spørgsmål, vi oftest får stillet i forbindelse med vores cykelrejser. Se med her!
Maj er frisk og frodig med dufte, fuglefløjt og blomster – og der kan komme enkelte regnbyger. September er generelt mere tør med modne vindruer på markerne, samt brombær og svampe langs ruterne.
Begge tidspunkter er ideelle til cykling, så vælg det tidspunkt, der passer dig bedst!
Vores rejser starter i Toscana. Det giver dig valgfrihed til at vælge om du selv vil køre, flyve eller tage med tog. Du bestemmer dermed også hvilken lufthavn du evt. vil rejse fra og til. Det giver også mulighed for at forlænge din ferie? Læs mere her.
Firenze og Pisa Lufthavne er tættest på Colle di Val d´Elsa. Du kan komme med tog/bus til hotellet fra begge lufthavne. Det er kortest fra Firenze. Kontakt os gerne for hjælp eller eventuel opsamling. Du kan også vælge at leje en bil. Der er gratis parkering i nærheden af hotellet.
Det kan du vælge at gøre! Du kan også leje en rigtig god cykel gennem os. Vores cykelforhandler, der har butik og værksted i byen, leverer og henter cyklerne på hotellet. Du lejer en kvalitetscykel efter dit ønske, i den rigtige størrelse.
Det er både muligt at leje racer- og elcykel. Se mulighederne for cykelleje her.
Vi starter efter morgenmaden (kl. 9.30-10) og cykler 5-6 timer om dagen (ca. 40-70 km i alt). Der er indlagt pauser undervejs. Vi er to cyklerguider og dermed mulighed for to niveauer.
Vi er to guider, som cykler med hver dag. På den måde har vi også mulighed for at dele os op. Vi tilrettelægger dagsruterne og cykler med både ud og hjem. Vi kender ruterne godt og viser vej, medmindre du ønsker at tage en tur alene eller med andre fra gruppen.
Du skal være i almindelig god cykelform. Vi cykler 40-70 km om dagen, og der er mulighed for at dele os op i to grupper, så alle kan være med. Der er bakket i Toscana, så jo bedre cykelform jo mere overskud har du til at nyde udsigten.
Vælger du el-cykel er der ingen begrænsninger på hvor langt du kan cykle.
Vi har lavet en tjekliste, som du finder lige her.
Vi har to forskellige cykelrejser. Du kan læse lidt om rejserne og se priserne her.
Du har mulighed for at smøre din egen ”lommemad” på hotellet ved morgenbuffeten. Den spiser vi i grøftekanten. Vi holder pauser i de små byer vi kommer igennem. Her er der mulighed for at købe kaffe, is, en sandwich, salat eller pastaret. Vi kommer forbi flere vandposte med rent drikkevand, lige til at hælde i drikkedunken.
Vandet fra hanen er ok at drikke, men smager lidt af klor. Det er nemt at købe vand i butikker eller på bar – prisen er ca. den samme. Flere steder kommer vi forbi ”Casa d’Acqua”, som er vandhuse med rent drikkevand.
I maj og september er der mellem 18-25 grader om dagen.
I maj er Toscana dejlig forårsgrøn. I september er Toscana varmet godt igennem, druerne hænger tungt og midt i september begynder høsten så småt!
Begge måneder er helt ideelle til cykling med de mange solskinstimer – så vælg det tidspunkt, der passer dig bedst.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nye rejser,
ledige pladser og nyt om events.