Rejseforsikringer
Vi anbefaler at have en fuldt dækkende rejseforsikring – og evt. også en afbestillingsforsikring. De fleste er dækket under rejser i EU helt eller delvist via indboforsikring, kreditkort og evt. privat syge/rejseforsikring.
Vær opmærksom på at det ”Blå EU Sygesikringsbevis” dækker akut behandling ved sygdom og ulykke i hele EU, men dækker ikke hjemtransport ved alvorlig sygdom eller hjemkaldelse ved sygdom i nærmeste familie. Der kan forekomme udlæg for behandling hos læge/sygehus, som så refunderes ved hjemkomst. Gem alle kvitteringer m.m.
Tryghedsgaranti
Vi tilbyder en ”Tryghedsgaranti”, som betyder, at du kan booke din kommende rejse hos os, helt uden bekymringer.
Vi følger altid udenrigsministeriets rejsevejledning og hvis de fraråder unødvendige rejser til Toscana – skal vi aflyse rejsen.
Uanset hvornår du bestiller din rejse, får du alle pengene for rejsen booket hos os retur, hvis vi må aflyse pga. Udenrigsministeriets vejledning fordi du er fuldt dækket af vores Tryghedsgaranti, Pakkerejseloven og vores medlemskab af Rejsegarantifonden nr. 3157.
Det sikrer dig det fulde beløb retur for den rejse, du har booket hos os. Det har ingen betydning, hvilken dato du har købt din rejse. Hvis Udenrigsministeriet fraråder at rejse til Toscana, 14 dage inden din rejses startdato, får du rejsens fulde beløb tilbagebetalt indenfor en uge.
Vi er medlem af rejsegarantifonden og vi sælger udelukkende pakkerejser.
Du kan derfor trygt bestille din rejse allerede nu – for du er godt dækket ind.
Afbestillingsregler
Ved afbestilling mindre end 2 måneder før cykelrejsens start, betales 50% af rejsens pris.
Ved afbestilling mindre end 1 måned før cykelrejsens start, betales det totale beløb for rejsen.
Depositum tilbagebetales ikke.